Fra andre ledere

Til denne publikation har vi ikke alene indsamlet materiale på tematiserede workshops med et bredt udsnit af interessenter, vi har også interviewet forskellige ledere fra det offentlige og det private erhvervsliv, der hver har givet deres bedste råd og praktiske erfaringer videre til de kommende ledere i Byen for Livet. De gode råd og praktiske erfaringer vil komme løbende igennem bogen, men vi har også samlet nogle af dem i denne intro, der handler om de overordnede ting, man som leder skal være opmærksom på, og, som ifølge dem vi har interviewet, er nogle af de vigtigste ting, man skal huske på.

Hvad er en god leder?

Hvad er det egentlig at være en god leder? Det er der selvfølgelig mange meninger om, og meget vil også afhænge af den specifikke organisationskontekst. Men når man spørger ledere i felten, så er der alligevel nogle ting, der går igen, især ifht. at lede en organisation, hvor arbejdet har mennesker i centrum. Henriette Højsteen, forstander på profilplejehjemmet Slottet på Nørrebro i København, siger: “Måden, jeg orienterer mig på som leder, det er hele tiden ifht. vores beboere. Hvis det giver mening ifht. beboeren, så giver det mening. […] Medarbejderne skal have det godt, de skal trives, de skal være trygge. De skal også vide, hvad der forventes. Konflikter skal vi løse, dårlig stemning skal vi undersøge, men – det er for beboerne vi er der.”

Som leder er det vigtigt selv at gå forrest og være ambitiøs, Helle Bagger, leder af OK-centret Prinsesse Benedikte, siger: “Sæt rammer og forventninger som ledelse. Det er benhårdt arbejde. Du skal hele tiden holde det ved lige! Hele tiden have ledelsesbevågenhed, hele tiden stå forrest.”

Lise Egholm, tidligere leder af Rådmandsgades Skole i København og i 2010 valgt til årets leder, det sidste overordnede ord omkring lederskab: “Du skal ville noget med dit lederskab, du skal have en drøm. Du skal ikke være bange for konflikter. Du skal være myreflittig. Du skal kommunikere åbent, tydeligt og oftere, end du tror. Du skal sige det igen, sige det på en anden måde. Du skal elske at være leder. Hvis du ikke gør det, så skal du lade være. Man skal have et godt bagland. Så skal man, omkring sit arbejde, have ro, redelighed og retning. Man skal være redelig og ordentlig. Og så plejer jeg at sige kys, kram og kommunikation. Altså kys, det betyder mød dine medarbejdere kærligt og anerkendende, men stil nogle krav. Og kommunikér det ordentligt.”

En vision for Byen for Livet

Der er kommet mange ønsker og tilkendegivelser ind omkring visioner om Byen for Livet på de forskellige workshops i forprojektet. Både om, hvordan man laver visioner, hvordan visioner skal føres ud i livet, og hvordan man som leder sørger for, at visionerne bliver implementeret i praksis. Fælles for de ledere, vi efterfølgende har interviewet, er både at have og holde en vision, men samtidigt også at udvikle den sammen med sine medarbejdere, for at sikre koblingen til praksis og et større ejerskab

Om visioner og ledelse siger Lise Egholm: “Det der med at man er leder, det første er, at man skal have en vision. Og så skal man have en debat om sine værdier. Fordi man skal jo helt ned til at finde ud af, hvad er det egentligt, der er ledestjerner. Det kan ikke nytte noget, at det kun er Lise Egholm, der har set stjernerne. Så opgaven for mig, det var jo at formidle nogle af de visioner jeg havde og få dem [medarbejderne] til at komme frem med deres, og se om det ikke kunne koges sammen. Og det kunne det jo godt. Også så man [medarbejderne] selv er med til at sætte sit præg på, hvad der er vigtigt.”

Samme opfattelse går igen hos de fleste af de ledere, vi har interviewet. Der er forskellige måder at inddrage medarbejderne på i visionsarbejdet, men inddrages, det skal de. Ida Vestergaard, der er frivilligkoordinator på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg fortæller om visionerne bag stiftelsens arbejde: “Vi har fem nøgleord: Medmenneskelighed, ordentlighed, faglighed, synergi og nytænkning. Vi ser altid mennesket først. Det er vores overordnede værdi og vision.”

På Diakonissestiftelsen har man implementeret visionerne og kerneværdierne, ved at holde workshops med alle medarbejdere og alle frivillige, så alle ved, hvad stiftelsens fundament er. Disse workshops har i korte træk gået ud på at tale om de fem grundværdier og om, hvordan man i praksis ser dem og udlever dem i det daglige arbejde, uanset om man er frivillig eller medarbejder. Man kunne forestille sig, at lignende workshops blev holdt i Byen for Livet for at sørge for, at alle er på samme spor.

På Plejehjemmet Bonderupgård i Vanløse, der er et af Københavns Kommunes profilplejehjem er visionen lavet i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, ved overgangen til profilplejehjem i 2014. Forstander Heidi Pettersson fortæller: “Vi har nedfældet en ret klar vision, som alle på Bonderupgård kender. Målet omkring visionen er en rettesnor for både ledelse, medarbejdere og pårørende. Vores vision er, at borgerne har og oplever et aktivt hverdagsliv, hvor dyreliv og udeliv er en del af hverdagen. Vi lavede visionen sammen over to dage i et sommerhus. Og selvom det er en bekostelig affære at få alle medarbejdere ud og rive 2 dage ud af kalenderen, så er det givet rigtigt godt ud! Så alle ved, hvad vi står overfor, hvilke udfordringer der er. Og alle kender målene og ved, hvor vi gerne vil hen.”

Om medarbejdere

Ledelse handler i høj grad om at lede og motivere sine medarbejdere, sørge for de er fagligt dygtige, at de blomstrer, og at de tager ansvar. Men hvordan gør man så det, rent praktisk? Det er der flere, der her kommer med deres gode råd til. Lise Egholm: “Ledelse handler selvfølgelig også om relationen til medarbejdere. Det er en leders opgave at have indføling med sine medarbejdere. Det kræver, at man er med til deres teammøder. Det var jeg hvert år, to gange om året og så afholdt jeg MUS-samtaler. Jeg havde 30 hvert år, der var 60 lærere, så hvert andet år holdt jeg MUS-samtaler med alle. […] Hvordan får du folk til at præstere bedst? Det gør du, hvis folk er glade og motiverede og bliver set af deres leder.”

For Helle Bagger er det især dét, at man som leder tør stole på sine medarbejdere, og at man kan få medarbejderne til at stole på sig selv, også selvom de tager fejl: “Du skal turde det! Du skal stole på, at medarbejdere godt kan det. Hvad er det værste, der kan ske? […] Ét er dét, at få medarbejderne til at turde at tage de der beslutninger selv. De skal også turde at stå ved beslutningerne!”

Også Heidi Pettersson er enig i, at medarbejdere, der tør tage ansvar, trives bedre: “Vi har igennem de sidste 8 år, haft en virkelig god trivsel. Hvilket også afspejler sig i vores lave sygefravær. Og det tror jeg simpelthen skyldes, at medarbejderne har så stort et ansvar og medbestemmelse. Og indflydelse på deres eget arbejde, samtidigt med at vi prøver at få noget “krydderi” på deres arbejde, med for eksempel vores dyr og udeliv.”

Endnu en ting, som mange ledere pointerer er, at der er et mangfoldigt team af medarbejdere. Charlotte Andreasen, forstander i OK-Huset Lotte på Frederiksberg forklarer:  “ […] Sådan at vi får nogle forskellige kompetencer ind i huset. Så kigger jeg også på, at det er vigtigt, at vi har en god blanding af nogen, som er relativt nyuddannede, nogen der har noget erfaring, så man også har den der ping-pong med, at nogen har meget erfaring, og så er der nogen der kommer med den nyeste viden.”

Fællesskab i Byen for Livet

Et af de ønsker, der er gået igen flest gange i forprojektet til Byen for Livet, er ønsket om et stærkt og trygt fællesskab, men stadig med plads til individualitet. En af de største og vigtigste områder for ledelsen er således at sikre netop fællesskab, tryghed og plads til individet.

Fællesskab kan man blandt andet højne ved hjælp af traditioner og ritualer, som højtidsfester og -frokoster, morgensang og fællessamlinger, hvilket samtlige interviewede ledere er meget bevidste om. En anden måde at højne fællesskab på, er ved at sørge for, at alle tager fællesskabet og fællesarealerne alvorligt, blandt andet ved at sørge for, at der er pænt på fællesarealer, og at alle er enige om, at der er en ordentlig tone. Som Henriette Højsteen fra Slottet pointerer: “Fællesarealer skal respekteres, alle skal kunne være der. Hvis man ikke taler ordentligt til hinanden, så kan man ikke være der. Fællesarealer skal vi kunne være på sammen. Fællesskabets interesse skal varetages.” 

Man kan også højne fællesskabet ved at lave interessefællesskaber mellem beboerne, så de får mulighed for selv at tage initiativer til at lave noget sammen og få deres egne fællesskaber i fællesskabet. Og så kan man, som de gør på Bonderupgaard i Vanløse, samle til fællesaktiviteter på tværs af huset, og sørge for, at der er et fællesrum til alle. Heidi Pettersson fortæller: “Så har vi aftenaktiviteter, hvor de i fællesskab er sammen om aftenen. Der har vi en stor festsal, hvor de mødes om aftenen. Så på den måde, så skaber vi rammerne for, at de kan mødes på kryds og tværs.”
Forstanderen fra Grundtvigs Højskole i Hillerød, Jakob Mejlhede Nielsen fortæller, hvordan man på højskolen arbejder med, at fællesskabet skal gå på tværs af både ansatte og elever/beboere: “Det er på den måde et fælles hus, et fælles hjem. Det er både et hjem for eleverne, og det er en arbejdsplads, så vi skal alle sammen leve med de beslutninger, der bliver truffet. Vi har morgensamling med fællessang hver morgen. Et ritual om en fælles start på dagen. Det betoner det fælles, og at alle kan bidrage. Det er ikke X-factor, det er ikke den enkelte der skal stråle. Det skal lyde godt i fællesskab, hvor alle bidrager.”

Inddragelse af lokalområdet

Byen for Livet kommer til at ligge i udkanten af Odense i et smukt, grønt område, hvor der i forvejen er en alsidig skare af beboere i de omkringliggende villaer og lejligheder. Der er altså et eksisterende område med mennesker, der vil have en holdning til bydelen. Nogle vil måske være utrygge, andre skeptiske, mens de fleste – forhåbentlig – vil være nysgerrige og støtte op om Byen for Livet. På alle vores workshops er det blevet pointeret, at lokal- og nærområdet spiller en stor rolle ifht. Byen for Livet, og at et godt forhold er nødvendigt. Det er altså op til ledelsen og medarbejdere at involvere og sørge for velvilje og støtte fra omgivelserne.

De ledere, vi har interviewet, har erklæret sig enige i dette og har entydigt lagt vægt på at have et godt forhold til og engagement i lokalområdet. Charlotte Andreasen fortæller: “Da vi skulle flytte ind her, vidste vi, at der var nogle udfordringer med naboerne rundt omkring. Vi var ærlig talt ikke særlig populære, fordi på den her grund, der var der garage og parkeringspladser og grønne områder. Så da man skulle bygge huset, der tog man jo folks parkeringspladser og garager, det er aldrig specielt populært. Så jeg tænkte, da vi var flyttet herover; ‘Vi må gøre et eller andet aktivt!’ Vi kan jo ikke holde til at have et dårligt forhold til vores naboer. Så bliver det jo meget op ad bakke, fordi vi kunne sagtens forestille os, at der var nogle beboere, der gik deres vej og gik over i deres bebyggelse. Så vi inviterede til åbent hus. Det slog vi op i lokalavisen og rundt omkring. Og så kom der altså 200 mennesker. Mange var nysgerrige.”

For Rådmandsgades Skole, der var en meget upopulær skole i 90’erne gjaldt det også om at være på charmeoffensiv i lokalmiljøet og det er blandt andet blevet til initiativerne Street Parade, hvor børnene fra 1.-6. Klasse og musikskolen går i parade og synger og danser og spiller musik. Også den årlige skraldedag, hvor eleverne fra hele skolen samler skrald i lokalområdet, er til stor glæde for alle.

Det gælder altså, med Jakob Mejlhede Nielsens ord om, både at komme ud til lokalmiljøet og at invitere det indenfor: “Vi vil også gerne have en betydning som skole i det omgivende samfund, altså række ud og få egnen ind, men også få vores elever ud og betyde noget i lokalmiljøet, så det ikke kun er en osteklokke.”

Med denne intro vil vi nu tage hul på kapitlerne omkring de fire kernegrupper af mennesker Byen for Livet; beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige.