Frivillige

Frivillige aflaster både pårørende og medarbejderne. De er til stor glæde for både beboere, pårørende og medarbejdere og sætter ofte en stor ære i at være med til at skabe et berigende dagligt liv. De frivillige er hermed den fjerde af de fire kernegrupper i Byen for Livet.

I dette kapitel gennemgås mulig organisering af frivillige, samt hvordan kommunikationen mellem Byen for Livet og frivillige kan foregå og til sidst et afsnit om rekruttering.

Organisering

Det er nemt at forestille sig, der kommer til at være rigtig mange frivillige i Byen for Livet. Ledelsen skal derfor organisere de frivillige på en ordentlig måde. I større organisationer, der benytter sig af frivillige, er der ofte en lønnet frivilligkoordinator ansat. Det vil også være en fordel i en stor organisation som Byen for Livet.

Frivilligkoordinatoren tager sig af alt arbejde vedrørende frivillige, det være sig rekruttering, jobsamtaler, konflikter, aktiviteter, kommunikation og generel organisering og administration. Gennem forprojektet er ønsket fremkommet, at Byen for Livet som minimum har én frivilligkoordinator.


Hvem er de frivillige?

Der er mange typer frivillige. Det kan være tidligere pårørende eller borgere i lokalsamfundet, som har tid til overs og ønske om at bruge den i en social og meningsfuld sammenhæng. Frivillige kan også komme gennem samarbejder indgået med forskellige organisationer, eksempelvis spejdere, Cykling Uden Alder, Alzheimerforeningen eller samarbejder med lokale institutioner som vuggestuer eller børnehaver, der kommer på besøg. Beboere kan også indgå som frivillige i det omfang de har overskud til det, og det kan være en god aktivitet for at højne beboernes livsglæde og følelsen af at leve et meningsfuldt liv.


Kompetencer og kvaliteter

De frivillige skal have en stor passion for at gøre en forskel for mennesker generelt og med mennesker med demens især. Ligesom hos medarbejderne er motivationen essentiel, og derfor skal de frivillige også have mulighed for at bidrage med deres egne aktiviteter og komme med egne forslag hertil. De fleste steder, hvor man benytter sig af frivillige, kigger man ikke så nøje på, hvilken uddannelse eller baggrund en frivillig kommer med, det er mere interessen og motivationen, der sættes fokus på. Der kan selvfølgelig være undtagelser, især ved specifikke opgaver, hvor man søger et menneske, der kan noget helt specielt, og som man muligvis bliver nødt til at søge efter gennem frivilligjob.dk eller lignende formidlende organisationer og platforme.


Hvordan og hvor meget er man frivillig?

Ligesom der er mange forskellige typer af frivillige, er der også mange måder at organisere dem på. Hvilken form for organisering, der virker bedst kommer an på opgavens omfang, de involverede beboere, samt hvad de frivillige har lyst til og hvad de har meldt sig til. Det er op til ledelsen, eller gerne frivilligkoordinatoren, at organisere de frivillige, så deres kompetencer og evner bliver bragt bedst muligt i spil – og så de selv føler, at de får noget igen.
Frivillige kan indgå i faste, regelmæssige aktiviteter, som man kender det fra det mere traditionelle foreningsliv, eller de kan blive tilknyttet mindre forpligtende og mere fleksible, kortere opgaver, som “Aktivitetsvenn-ordningen”. set hos den norske Nasjonalforeningen for Folkehelsen, hvor målet er at tilbyde aktiviteter og gode oplevelser i hverdagen.

Deltagere i forprojektet til Byen for Livet, har ønsket, at de frivillige får gode muligheder for at skabe nye projekter og aktiviteter, der sørger for, at beboerne har et aktivt og rigt liv og som også er noget, de frivillige selv brænder for at lave.

Diakonissestiftelsen på Frederiksberg har gode erfaringer med at ansætte frivillige i kortere projekter og herefter overgive mere ejerskab over projekterne til de frivillige. Ida Vestergaard, der er frivilligkoordinator hos stiftelsen, fortæller om at stifte en ny genbrugsbutik: “Vi har etableret en projektgruppe, der har været med til at finde et lokale, etablere butikken, indrette, finde frivillige, der skal drive videre. Så har de været med i det her halve år, hvor de løftede nogle opgaver, der motiverede dem helt vildt meget. Så var de med til at bygge noget op. Og nogen af dem er også fortsat. Så får de så meget ejerskab, så de får lyst til at fortsætte, og så må de selvfølgelig gerne være med til at drive butikken bagefter, men vi har ikke noget krav om, at de bliver efter denne her projektperiode. Det var ligesom aftalen vi lavede, at vi havde brug for nogen til at hjælpe os med at etablere butikken, og det er der jo nogen, der synes er spændende.”

Der er også eksempler på frivillige, der kommer mere løst baseret, som tilknyttet til åbne værksteder, hvor der er en værkstedsleder, der ikke er så afhængig af de frivilliges indsats. I andre sammenhænge, eksempelvis på et hospice, vil medarbejdere og især pårørende være stærkt afhængige af de frivilliges indsats, og her skal selvfølgelig være mødepligt og en stærk ansvarsfølelse blandt de frivillige. Forstander Charlotte Andreasen forklarer: “Hvis man har lovet, at man kommer den torsdag, så kommer man. Det kan være, man har en aftale med en beboer, og så kan det være svært for os, at forklare, at nu kommer den frivillige ikke. Hvis man bliver forhindret, så skal man selv kontakte en af de andre frivillige, og det er først når man ikke selv kan finde en, at vi så kommer på banen.”

Hvor længe man er frivillig afhænger af interesse og tid, og er i det store billede ikke nær så relevant, som det er at huske på, at frivillige er ambassadører for Byen for Livet. Det er derfor bedre, at have et stærkt og glad frivilligkorps, som uanset længde af ansættelse taler godt om Byen for Livet, er gode ambassadører og kan trække andre gode kræfter til.

Det er snarere reglen end undtagelsen, at man har kontrakter med frivillige. Dette er både for at have et overblik over, hvad de frivillige laver, og hvor mange der er, og så er det også et spørgsmål om, at de frivillige er forsikrede, når de arbejder frivilligt.


Aktiviteter

Der er et utal af aktiviteter frivillige kan tage sig af, og det er i bund og grund kun fantasien – og til dels lovgivningen – der sætter grænser for, hvad frivillige kan påtage sig af opgaver.

Frivillige skal under ingen omstændigheder deltage i de grundlæggende plejeaktiviteter, såsom personlig hygiejne, toiletbesøg og medicinudlevering. Disse opgaver forbeholdes professionelle.

Et godt sted at starte ifht. frivilligt drevne aktiviteter er at spørge beboerne, hvad de kunne ønske sig og så finde frivillige til at facilitere det. Ligeledes kan man spørge de frivillige, hvad de har lyst til at lave. Der vil også være frivillige, der henvender sig med en god idé. Desuden er det en god ide at drage nytte af andre plejehjems indsigter på området, såsom litteratur- og portvinsklubber, fredagsbar, hvor man også kan invitere mennesker udefra, sommerhusture, indkøb, spil, gåture, og de ret populære ordninger med besøgsbabyer- og hunde samt cykling uden alder (cyklingudenalder.dk). Der er selvfølgelig også en-til-en aktiviteter, som besøgsvenner, der kommer på besøg hos nogle faste beboere og aftaler fra gang til gang, hvornår de kommer igen. Og der kan også være aktiviteter som fællessang eller spil, hvor frivillige kommer en-to gange om ugen og spiller og/eller synger med beboerne.

Hvilke aktiviteter man som frivillig (eller medarbejder eller pårørende) kan lave, og hvordan disse kan organiseres i Byen for Livet afhænger af, hvad Byen for Livets beboere og gæster interesserer sig for og finder mening og værdi i.
Som en hjælp til at udvikle og planlægge aktiviteterne, blev der under forprojektet udviklet og testet et værktøj til netop dette formål – AKTIVITETSKANVAS, som kan findes i Værktøjskassen under samme navn.


Rum til frivillige

Det er flere gange foreslået igennem forprojektet, at frivillige skal kunne benytte sig af samme rum som medarbejdere, og at de kan få lov til at bruge faciliteterne i Byen for Livet, også når de ikke er der i frivilligt medfør, så de bliver en mere naturlig del af bydelen. De frivillige skal også have mulighed for at overnatte i Byen for Livet, ligesom også medarbejdere og pårørende har det. Dette skal naturligvis organiseres, så det ikke er til gene for beboere, medarbejdere eller pårørende.

Kommunikation

Uanset hvad man laver som frivillig i Byen for Livet, skal man respekteres for sit bidrag, også selvom ens opgaver er meget anderledes end medarbejdernes opgaver. Det betyder eksempelvis også, at meget af den information som nye medarbejdere får, også skal gives til frivillige. Frivilligkoordinator Ida Vestergaard forklarer her, hvordan det foregår på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg: “Som ny frivillig bliver man inviteret til informationsmøde med de nye medarbejdere, så det er en rundtur på Diakonissen, og man møder den administrerende direktør, og det får frivillige og medarbejdere sammen. Vi betragter vores frivillige som lige så værdifulde som medarbejdere, og det viser vi blandt andet gennem den fælles rundtur.” Det skal her bemærkes, at ingen frivillige må have adgang til eller få personfølsomme oplysninger, og at frivillige har tavshedspligt, ligesom medarbejdere.

De fleste steder vil kommunikationen med frivillige foregå gennem en frivilligkoordinator, og under denne vil man flere steder finde en teamleder i hver enhed eller område, der påtager sig kontakt med frivillige i det område. Kommunikation foregår de fleste steder via e-mail, men man kan også benytte sig af andre platforme som Facebook, Podio eller Trello til at koordinere aktiviteter og ansvarlige. Det mest effektive er at holde sig til én, maksimalt to, kommunikationsplatforme.


Kurser

Frivillige skal have mulighed for også at deltage på kurser, der enten specifikt kan styrke deres egenskab som frivillige, eller kurser der giver dem indblik i demens og en større forståelse for sygdommen. Alle frivillige skal som udgangspunkt have minimum et introduktionskursus til både Byen for Livet og til demens, så de har en fornemmelse for, hvordan behandling og rehabilitering af beboerne foregår i Byen for Livet, og så de forstår hvordan demens påvirker adfærd og virkelighedsopfattelse hos de mennesker, der bliver ramt. I Ok-Huset Lotte får alle frivillige løbende kurser, fortæller Charlotte Andreasen: “Vi har lavet noget undervisning om demens for dem, og om livets afslutning.”

Frivillige skal også forstå den anerkendende kommunikation, som anvendes i Byen for Livet og her vil et kursus ofte være på sin plads. Også kurser i konflikthåndtering er gode at have med sig som frivillig, ligesom mere specifikke kurser, der relaterer sig til en bestemt opgave kan være det. Center for Frivilligt og Socialt Arbejde udbyder forskellige, gratis kurser, der kan ses på frivillig.dk, og det kan eksempelvis være frivilligkoordinatorens opgave at holde øje med kurser her og andre steder og sende dem videre til de frivillige, som det eksempelvis er Ida Vestergaards opgave på Diakonissestiftelsen.

Rekruttering

Det ses tit, at frivillige selv henvender sig af interesse, og direkte opslåede stillinger er derfor ofte ikke en nødvendighed. Dog kan det være en idé at række ud efter frivillige med specifikke, nødvendige kompetencer, hvis det er relevant, for eksempel frivillige med musiske kompetencer.

Rekruttering kan foregå gennem lokalaviser, facebooksider, på Byen for Livets hjemmeside, via frivilligjob.dk eller ved at sætte fysiske opslag op i Byen for Livet. En hel del rekruttering af nye frivilige vil sandsynligvis foregå gennem det allerede eksisterende netværk af de første frivillige, der taler godt om arbejdet og om Byen for Livet. Dette ses eksempelvis hos Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, der har 300 frivillige.

Yngre frivillige kan være motiverede af at få erfaring på CV’et, hvor ældre frivillige oftere vil være motiverede af fællesskabet, den gode stemning, af at bruge deres tid på noget meningsfuldt og på at give noget tilbage. Dette er selvfølgelig også noget, man skal tænke på i forbindelse med rekruttering af frivillige.