Erhverv i Byen for Livet

Byen for Livet er ikke en rigtig bydel, hvis der ikke er erhverv i bydelen, der er med til at skabe liv samt holde bydelen i gang. Disse erhverv bør ikke kun være rettet mod beboerne, også naboer og besøgende skal have adgang for at kunne understøtte en fornuftig økonomi og samtidig bidrage til skabelse af normalitet i bydelen.
Fra forprojektet ved vi, at der er mange forskellige ønsker til erhverv i Byen for Livet. Det vil til dels være op til ledelsen at organisere dette, og derfor rummer dette afsnit en gennemgang af, hvordan erhverv kan organiseres, og hvordan kommunikationen kan foregå. Ønskerne til erhverv i Byen for Livet omfatter blandt andet og især:

  • Fornøjelser: teater, biograf, bar og museum
  • Overnatning: hotel og vandrehjem til udefrakommende, pårørende, medarbejdere og frivillige
  • Spisesteder: cafeer og restauranter
  • Sundhed: fitness- og wellnesscenter, praktiserende læge, tandlæge, massør, frisør, fodterapeut, etc.
  • Små butikker: bageri, slagter, is- og slik butik, fiskebutik, ostebutik og apotek

Fælles for alle er et ønske om fokus på overskuelighed og personlig betjening, i modsætning til eksempelvis supermarkeder, som kan være uoverskuelige for mennesker med demens.

Organisering

Der er flere bud på, hvordan erhverv i Byen for Livet konkret skal organiseres. Dog er det nødvendigt, at alle, der driver en form for erhverv i Byen for Livet, klædes på til at kunne indgå som en del af hverdagslivet. Det betyder, at også erhvervsdrivende skal gennemgå de samme introduktionskurser som medarbejdere, frivillige og pårørende, samt at de skal indgå som en integreret del af hverdagslivet i Byen for Livet.


Scenarie: Eksterne erhvervsdrivende

En måde at få erhverv ind i byen for livet er ved at lade dem være drevet på helt almindelige vilkår, som almindelige butikker med almindelige ansatte. Butikken forpagtes eller lejes således af Byen for Livet, og den erhvervsdrivende står for driften.


Scenarie: Butikker drevet og ejet af Byen for Livet

Butikkerne kan ejes af Byen for Livet og det vil dermed være Byen for Livet, der står for den daglige drift, samt at skaffe demensfaglige medarbejdere til stedet, sådan som man ser det i de fleste butikker i De Hogeweyk i Holland.

Alternativt kan frivillige varetage enkelte erhverv, som eksempelvis café, værksteder eller genbrugsbutikker. Dermed skal der ikke finansieres løn, og butikkerne vil derfor ikke være nær så afhængig af at generere et overskud. De af beboerne, som er friske nok til det, kunne desuden hjælpe til i butikkerne.
Scenarie: Butikker som socialøkonomiske virksomheder

Erhverv i Byen for Livet kan laves som socialøkonomiske erhverv* og dermed fungere som arbejdspladser med løn for beboere, der ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, men ikke kan fungere på en almindelig arbejdsplads. De socialøkonomiske erhverv vil som udgangspunkt fungere på almindelige erhvervsvilkår, men udover at tjene penge vil de skabe jobs for beboerne i Byen for Livet og således være en stor del af beboernes hverdag, pleje og rehabilitering. Det kan være en café, der har brug for flere ansatte, eller det kan være gartneren eller pedelen, der kan tilbyde et assistentjob til nogle af beboere.

*En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, der både tjener penge på almindelige markedsvilkår, og som skaber positiv social forandring for samfundet. Nogle socialøkonomiske virksomheder bruger overskuddet til at skabe arbejdspladser for udsatte, andre finder svar på udfordringer inden for miljø og sundhed.Socialøkonomiske virksomheder opererer i krydsfeltet mellem den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet. Socialøkonomiske virksomheder adskiller sig på den ene side fra andre private virksomheder ved at deres primære formål og drivkraft er at skabe positiv social forandring. På den anden side adskiller de sig fra eksempelvis frivillige organisationer, fordi de primært anvender forretningsmæssige metoder til at opnå positiv social forandring.

(da.wikipedia.org/wiki/Socialøkonomisk_virksomhed)

Det vil afhænge af ledelsen og hensyn til den øvrige drift, hvilket eller hvilken kombination af scenarier for organisering af det tilknyttede erhvervsliv der vil være mest frugtbar og meningsfuld for alle involverede parter, herunder både Byen for Livets beboere og gæster.

Kommunikation

De erhvervsdrivende skal kende Byen for Livets beboere, vide noget om deres baggrund og kunne være i stand til at hjælpe dem ifht. de hverdagssituationer og problematikker, der kan opstå. De forventes med andre ord, at Byen for Livets erhvervsdrivende har indsigt i demens som minimum på et grundlæggende niveau. Der skal opsættes klare retningslinier for, hvordan kommunikation mellem medarbejdere, ledelse og erhvervsdrivende foregår. Det kan være, der er brug for en hotline, så man altid kan få fat i en medarbejder der kan hjælpe, hvis en situation bliver uoverskuelig.

Erhvervsdrivende skal involveres og tage del i det daglige liv i Byen for Livet. De skal derfor også underrettes omkring dagligdagen, gerne hver dag, så de er opdaterede, de skal modtage nyhedsbrev, hvis der laves et sådant, og de skal vide, hvad der sker af fælles sociale ting, så de har mulighed for at deltage. I tilfælde af, at en erhvervsdrivende har lyst til at stable et arrangement på benene, bør dette koordineres med ledelsen.

En mulighed vil være at ansætte en erhvervskoordinator, ligesom det anbefales at ansætte en frivilligkoordinator, som kan tage vare på den overordnede kommunikation og organisering mellem Byen for Livet og det tilknyttede erhvervsliv. Der kunne med fordel nedsættes et erhvervsudvalg, der kan tage stilling til erhvervsrelaterede spørgsmål som; hvilke erhverv, der skal være i Byen for Livet og hvad man gør, når nogen ønsker at stoppe og nye kommer til.