Teknologi, tryghed og sikkerhed

For at mennesker med demens trives, er det vigtigt, at de føler sig trygge og sikre i deres hverdag. Dette kræver en høj grad af tilstedeværelse i den ene eller anden form. At skabe tryghed handler om at finde en balance, så de ikke føler sig overvågede af medarbejdere og teknologi.

“Demens-sikring” er en måde at øge sikkerheden på – det fungerer ved, at man placerer en chip på beboerne, som registrerer hvis en beboer bevæger sig ud af området eller blot på et område, hvor de ikke burde være. I samme tråd findes der trædemåtter, som registrerer hvis beboeren træder ud af sengen midt om natten. I begge tilfælde gives der besked til medarbejderne, som kan handle og sikre at beboeren kommer tilbage på rette sted.

Man kan også benytte sig af afledende teknologi til udadsøgende beboere. Teknologien kan ansigtsgenkende og fungerer således, at hvis en beboer er på vej mod udgangen, aktiveres en form for personbestemt afledning, fx et hologram af en bold, der triller og afleder beboerens opmærksomhed fra døren og får pågældende person på andre tanker.

Nogle mennesker med demens har funktionsnedsættelse og dermed muligvis problemer med fx at huske at slukke komfurer, vandhaner, cigaretter og lignende.  Komfurvagter, vand-alarmer og mobile brandslukkere er gode sikkerhedsforanstaltninger. De mobile brandslukkere vil blive placeret på den enkelte beboer, så den går i gang, hvis der går ild i en beboer, når han/hun fx ryger en cigaret.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *