Omsorg og stimuliregulering i den sidste tid

Gennem hele sygdomsforløbet bør der være særligt fokus på, hvad den enkelte beboer har brug for. Det, der særligt kendetegner den sidste tid, er en stærkt nedsat mental kapacitet, der reducerer funktionsevnen for beboeren og hvor meget den enkelte kan rumme, og den fysiske pleje vil skulle intensiveres.

Det kan samtidig være sværere at forstå, hvad beboeren har behov for, da kommunikationen kompliceres yderligere. I dette tilfælde er det i endnu højere grad op til medarbejderen at sikre, at beboeren fastholder et værdigt liv helt til enden.

Som medarbejder skal man samtidig være påpasselig med at stimulere beboeren, da det kan være skiftende hvor meget han/hun kan overskue. Det er vigtigt, at medarbejderen er bekendt med, hvordan den palliative pleje er forskellig i forhold til tidligere pleje. At regulere mængden af stimuli kan være en stor del af hvordan den bedst mulige pleje opnås.

Rammerne skal derfor også være indrettet således, at medarbejderen hurtigt og uden at forstyrre kan ændre i rummets /rummenes design. Da beboeren kan have svært ved at bevæge sig, kan det være nødvendigt at overveje, hvordan sanserne stimuleres på en anden måde. Dette kunne f.eks. være gennem lyd, dufte eller berøring.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *