Musik – et levende fællesskab

Musik samler mennesker på kryds og tværs af alder, køn, kulturelle og religiøse tilhørsforhold. Musik er et rigtig godt værktøj til at skabe fælles oplevelser og dermed fællesskab.

Musik og sang kan også bruges når pårørende eller andre er på besøg til at skabe fælles stunder. Især hvis man har børnebørn eller bare børn på besøg kan musikken være rammen om et meningsfuldt og ufarligt fællesskab, hvor legen og det barnlige er i fokus. Det bliver legitimt at huske børnesange, fordi der er børn til stede.

Til musikalske aktiviteter som ovenstående anbefales det at bruge en musikterapeut eller en musikpædagog som er uddannede til at favne både børn og ældre.

Det er selvfølgelig også muligt at lave musikalske aktiviteter, der kun er for beboerne. Her kan man lave aktiviteter for alle, eller i mindre musikalske fællesskaber baseret på religion, musiksmag, alder med mere.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *