Lettilgængelige mellemmåltider

Mange ældre og demente har for lavt BMI, hvilket betyder, at deres modstandskraft overfor både generelle sygdomme, men også ifht. deres demenssygdom, bliver svækket. Det er derfor vigtigt, at især ældre mennesker med demens får mad af ordentlig, ernæringsmæssig kvalitet. Desuden er det vigtigt, at de selv har mulighed for at skaffe sig mellemmåltider, hvis de bliver sultne, i stedet for at at vente til de bestemte tidspunkter der serveres mad. En mulighed kan være at stille et køleskab et sted i et fællessrum eller i et fælles te-køkken. Køleskabet kan tilgås af alle og kan indeholde eksempelvis yoghurt, pålæg, mælk og juice. Der kan også være brød i tekøkkenet, så det er muligt at smøre sig en mellemmad, eller små retter, som let kan lunes i en mikroovn. Det er selvfølgelig op til medarbejderne at vurdere, hvad der kan lade sig gøre ifht. den generelle tilstand hos beboerne, fx vil beboere med stærk fremskreden demens typisk ikke kunne håndtere dette, men de kan måske godt forstå selv at tage frugt eller en bolle fra en kurv på et bord. Især småtspisende ældre har brug for fede, proteinrige mellemmåltider, så fede oste, nødder og nøddepålæg, kærnemælk, proteindrikke, avocado, tørret frugt og fisk er gode bud på mellemmåltider.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *