Fællesskab om religiøsitet eller spiritualitet

Ligesom et individ kan have religiøse eller spirituelle behov i sit hjem, kan der også være behov for fællesskaber, hvor mennesker kan være sammen og dele de forskellige aspekter af et religiøst eller spirituelt liv. Det kan være svært at imødekomme alle eksistentielle behov hos hver enkelt beboer. Et multireligiøst hus kan være med til at skabe rammerne, hvor beboerne kan komme og dyrke disse behov, hvad enten det er et kønsopdelt bederum til muslimer, rum hvor kristne kan modtage nadveren, eller andre behov.

Religiøse og spirituelle aspekter kan være en stor del af det, som er været med til at forme en beboer. Det kan derfor være til stor gavn at skabe fysiske rum, hvor beboerne kan mødes og være til stede i trygge omgivelser, der har fokus på religiøsitet og spiritualitet.

Det er også en mulighed at kontakte de lokale trosfællesskaber, og inkludere dem i skabelsen af religiøse fællesskaber.

Yderligere kan der være brug for at skabe rammer udenfor i byen, f.eks. i haven, hvor beboerne hver især kan skabe sig et spirituelt rum.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *