DYR SOM TERAPIFORM

Dyr som terapiform

Dyr kan være et stærkt terapeutisk redskab, da dyr hos nogle mennesker kan bidrage til at bedre en tilstand eller situation. Dette kaldes dyreassisteret terapi. Ligeledes kan dyr være værdifulde sociale indslag i hverdagen til eksempelvis hyggebesøg, også kaldet dyreassisterede aktiviteteter.

Grunden til at dyr kan virke effektivt, skyldes, at dyrene igangsætter nogle forskellige mekanismer, der kan være fysiologiske, sociologiske eller psykologiske. Den fysiske kontakt med dyr kan være med til at stimulere oxytocin og former hjernebølger i det parasympatiske nervesystem. Mekaniske dyr kan også bruges, såsom sælen Paro, der også kaldes for en Mental Commitment Robot.

Dog er det vigtigt at påpege, at det ikke er alle beboere, der kan lide dyr, samt at nogle sikkert har et stærkere forhold til et specifikt dyr (hund, kat eller andet).

 

Hjælp til at åbne op

Kontakten med dyr kan bruges i denne sammenhæng til at stimulere tale, for derved at give adgang til nogle ressourcer hos beboere, som man har haft svært ved at åbne op for. Dette kan ske gennem samtale, hvor dyret fungerer som et medie eller værktøj, som plejeren bruger.

 

Ændring af adfærd

Dyr kan også bruges som afledning. I artiklen “Teknologi, tryghed og sikkerhed” beskrives hvordan man kan bruge teknologi til at aflede udadsøgende beboere vhja. ansigtskendelse, så hver beboer vil få lige præcis den afledning, der vil medvirke til, at de ikke forlader området. I nogle tilfælde kan det virke at bruge dyr – levende eller falske – som afledning.

Mange mennesker med demens, der bor på institutioner oplever en udlængsel – de vil ud i den virkelige verden. Daglige gåture med hunden, hesten eller katten kan hjælpe til det.

 

Styrkning af sanser

Mennesker med demens har, lige som os andre, brug for berøring. Fysisk stimulering er vigtigt, og til dette kan dyr også være behjælpelige. Berøring af katte, hunde, kaniner og heste kan skabe glæde.

 

For besøgende og pårørende

Dyrene kan også fungere som et godt supplement og en sjov aktivitet som besøgende og pårørende kan gøre brug af, enten på egen hånd eller sammen med beboerne.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *