Dialog med pårørende i den sidste tid

Som sygdommen tager mere og mere af beboeren, ændres behovene hos beboeren også og det kan blive sværere for medarbejderen at afkode behov. Her kan det i stigende grad være vigtigt at have en god dialog med de pårørende. Beboeren og deres ønsker i forhold til den sidste tid er vigtige ting at have en løbende dialog omkring. Dette kan også være med til at forberede de pårørende og hjælpe dem med at forstå situationen.

I den sidste tid vil det være nødvendigt at tage en dialog med de pårørende om beboerens og deres ønsker, især i forhold til hvad der skal ske efter beboeren er død. Der er vigtigt at medarbejderen er i stand til at håndtere forskellige konflikter og dialoger der kan opstå, bl.a. i forhold til sorg. Medarbejderen kan fx opfordre de pårørende til at søge støtte i dialoggrupper med andre pårørende.

Den gode relation mellem medarbejdere, beboere og pårørende er en vigtig del af plejeforløbet. For at sikre sig at denne relation vedligeholdes, kan det være nødvendigt at medarbejderen undervises i, hvordan man kommunikerer, især i de svære situationer, der kan opstå i den sidste tid.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *