Arbejdsliv

For beboere i de tidlige faser af demensudvikling kan det give mening fortsat at indgå i en arbejdsrelation. Noget forskning tyder på, at en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan beskytte mod demens* For mennesker som allerede har fået stillet diagnosen og er flyttet ind i bydelen er det almindelige arbejdsmarked måske ikke en mulighed, men de vil kunne indgå i det daglige arbejde i bydelens socialøkonomiske virksomheder og øvrige organisationer.

Tag eventuelt udgangspunkt i beboerens tidligere arbejdsliv og interesser og find et match med en af virksomhederne. Vær opmærksom på at tidligere arbejdsliv måske ikke længere er interessant og lyt til beboerens ønsker. Hold en løbende dialog om arbejdets værdi- og meningsskabelse for beboeren og tilpas efter behov og ændringer i fysiske og psykiske ressourcer. Hold øje med om beboeren bliver overbebyrdet, da det tit kan være meget svært for beboeren selv at sige fra, eller overhovedet at have en fornemmelse for tid eller arbejdsbyrde. Placer aldrig for meget ansvar på den enkelte, da stress har en negativ effekt på sygdomsudviklingen**.

Potentielle arbejdspladser kunne være medhjælper i bageri, café, børnehaven, værkstederne, motionsfaciliteterne etc.

 

*http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2013/08/sen-pensionsalder-knyttet-til-lavere-demensrisiko/

**http://forskning.no/stress-sykdommer-alzheimer/2010/08/stressede-far-oftere-demens

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *